Adresse
Søster Anes Gade 20-22, 7400 Herning
Arkitekt
Ejendommen er tegnet af arkitektfirmaet Sweco Architechts.
Bopælspligt
Alle lejligheder har bopælspligt, og lejer skal derfor registrere sig på adressen i folkeregisteret. Der må ikke bo flere voksne personer i lejligheden, end der er beboelsesrum.
Byggeår
Ejendommen er opført i 2023/2024.
Bæredygtighed
Byggeriet er Svanemærket. Svanemærket byggeri opfylder en række miljømæssige og bæredygtige standarder fastsat af det nordiske miljømærke. Svanemærket gives til bygninger, der opfylder kriterier for at reducere miljøpåvirkningen i hele byggeriets livscyklus. Der stilles også skrappere krav end bygningsreglementet inden for indeklima.
Cykelparkering/barnevogne
Der er cykelparkering i kælderen og på terræn. Der anvises opvarmet lokale til parkering af barnevogne/klapvogne i kælder tæt på rampen.
Depotrum
Alle lejligheder har aflåst depotrum i enten kælder eller oppe i lejligheden.
Dørtelefon
I alle lejligheder findes dørtelefon med kamera.
Elevator
Forefindes i alle opgange med undtagelse af opgang 20A og 22C. Bemærk at trappe ikke går til kælder i alle opgange.
Elevatorerne kører til kælder niveau,.
Forbrugsafgifter
A conto vand- og varmeforbrug betales direkte til forsyningsvirksomhederne. A conto beløbene som er angivet for boligen er alene anslåede beløb, som kan ændre sig i op- eller nedadgående retning da disse fastsættes endeligt af forsyningsvirksomhederne.
El betales direkte til forsyningsvirksomheden.
TV/Internet betales direkte til udbyder.
Fremleje
Fremleje helt eller delvist, f.eks. via Airbnb, er ikke tilladt og vil medføre ophævelse af lejeaftalen.
Fællesfaciliteter
Stort hyggeligt gårdrum med opholds- og legearealer. Her findes tillige op- og nedkørselsrampe til kælderen samt miljøstation.
Grill
Kun el-grill er tilladt aht. brand.
Gulvvarme
Termostatstyret gulvvarme i alle rum med individuelle følere.
Gæsteparkering
På terræn på grundejerforeningens arealer efter skiltede regler. Skiltede regler vil ikke nødvendigvis være endelig vedtaget ved indflytning den 1/7 2024. Ændringer kan forekomme.
Husdyr
Det er tilladt at holde én mindre hund på max. 15 kg. eller én kat med udlejers skriftlige tilladelse. Anmodes separat i forbindelse med udarbejdelse af lejekontrakt.
Husorden
Fremsendes sammen med lejekontrakten.
Hårde hvidevarer
Køle-/fryseskab, opvaskemaskine, indbygningsovn, induktionskogeplade er en del af mrk. Blomberg.
Boligen indeholder vaskemaskine og tørretumbler af mrk. Blomberg.
Garderobeskabe er en del af lejemålet som vist på plantegning.
Indbetaling ved kontraktunderskrift
Lejekontrakten er betinget af, at lejer ved underskrift af lejekontrakt indbetaler:
• Første måneds husleje inkl. aconto vand og varme
• 3 måneders depositum (3x husleje ekskl. aconto vand og varme)
• 1 måneds forudbetalt husleje (1x husleje ekskl. aconto vand og varme)
Depositum: Det beløb, som lejer stiller som sikkerhed for udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Overskydende beløb efter istandsættelse tilbagebetales til lejer. I øvrigt henvises til lejekontrakten.
Forudbetalt husleje: Den ene måneds forudbetalt husleje, du indbetaler ved indflytningen, er husleje, der skal dække den sidste måned, du bor i lejligheden. Når du opsiger lejligheden, skal du ikke betale husleje i den sidste måned inden du flytter.
Forudbetalt husleje er udlejers sikkerhed for, at du ikke flytter fra den ene dag til den anden, uden at udlejer kan nå at finde en anden lejer.
Indbetalingskort fremsendes sammen med lejekontrakten.
Huslejebetalingen skal tilmeldes Betalingsservice.
Indkøb
I Herning findes et stort udvalg af dagligvarebutikker og specialforretninger.
Istandsættelse
Ved fraflytning skal lejligheden afleveres vel vedligeholdt. Lejemålet er overtaget nymalet og med nye, lakerede gulve.
Lejligheden skal fraflyttes senest 10 arbejdsdage før lejemålets ophør.
Lejer betaler leje i istandsættelsesperioden. I øvrigt henvises til lejekontrakten. Der udleveres ved indflytning link til elektronisk vedligeholdelsesmanual.
Internet/TV
Lejlighederne er forberedt til tv og internet. Lejer kan vælge at oprette sig direkte hos udbyder (Norlys/Stofa) som tilbyder et indflyttertilbud ved førstegangsindflytning. Udbyder stiller ved aftaleindgåelse wifiboks med trådløs internet til rådighed. Der forefindes TV-stik (Coax) og EDB stik (RJ45) i boligens opholdsrum.
Lejekontrakt
Der kan maksimalt stå to navne på lejekontrakten.
Legeplads
Der henvises til legeareal i gårdmiljøet og nærtliggende lokale legepladser.
Lejevilkår
• Ved underskrift af lejekontrakt indbetales første måneds husleje inkl. aconto vand og varme + 3 måneders depositum og 1 måneds forudbetalt husleje ekskl. aconto vand og varme.
• Lejemålet er uopsigeligt i 7 mdr. fra indflytning og dermed med fraflytning tidligst 10 mdr. efter ikrafttræden af lejemålet (indflytningsdatoen).
• Husleje for kommende måned betales altid forud.
• Det er tilladt at holde én mindre hund eller én kat med udlejers skriftlige tilladelse. Ansøges separat.
• Ubegrænset lejeperiode.
• Nettoprisindeks-reguleret husleje.
• 3 måneders opsigelsesvarsel fra lejers side.
Miljøstation – affald
Affald afleveres i miljøstation beliggende på den østlige side af bygningen ved nedgangsrampen. Affald sorteres jf. gældende regler fra Herning Kommune. Bl.a. grønt, papir, pap, plast, metal og glas.
Området – Herning Plus
Visionen for Herning Plus er at skabe en livlig, spændende og unik bydel, hvis særpræg og karakter er rodfæstet i områdets historie og eksisterende arkitektur, hvor bylivet koncentreres på særlige steder. Der skal være byrum, der orienterer sig ud mod Hernings indbyggere, og der skal være byrum, der alene henvender sig til bydelens kommende beboere. ’Plusset’ er det centrale byrum i området og henviser til, at to gadeforløb centralt i det store område vil danne et stort plus. Det vil udgøre et centralt, nyt byrum for hele det nye kvarter. Et grønt kvarter med et blomstrende byliv, der hurtigt vil gøre Plusset til en del af midtbyen.
Herning Plus er en ny grøn bydel under opførelse - derfor kan du opleve støj fra nærliggende byggepladser. Regler for støj og luft fremgår af Herning Kommunes hjemmeside:
https://www.herning.dk/borger/byudvikling-byggeri-og-grundsalg/din-ejendom/klage-over-stoej-og-lugt/ Parkering i parkeringskælder under ejendommen / el-ladestander
I parkeringskælderen under bygningen er det muligt at tilkøbe 1 stk beboerlicens pr. lejlighed. En beboerlicens giver adgang til parkering i kælderen efter ”først til mølle”-princippet og der tildeles derfor ikke eksklusive p-pladser. Beløbet for beboerlicens opkræves separat.
I parkeringskælderen etableres 6 parkeringspladser med el-ladestander kan udelukkende benyttes af elbiler og plug-in hybridbiler til opladning. Parkeringspladser med el-ladestander vil være tidsbegrænset.
RKI
Alle lejere tjekkes i RKI. Det er ikke muligt at leje en lejlighed såfremt man står opført i RKI.
Solceller
Placeret på tagfladen. Strømproduktion anvendes som tilskud til fællesudgifter til fælles belysning og elevatordrift.
Underskrift
Alle lejekontrakter underskrives elektronisk ved hjælp af MitID.
Ventilation
Alle lejligheder er tilsluttet mekanisk decentrale boligventilationsanlæg med udskiftning af luft via indblæsning gennem ventiler og udsugning via emhætte og loftventiler i badeværelse. Bemærk at ventilationsanlægget forefindes i lejligheden bag tekniklåge og at der skal ske udskift af filtrer med jævne mellemrum. Udlejer afholder udgift til nye filtre.
Uoverensstemmelser
Hvis der er uoverensstemmelser mellem dette faktablad og lejekontrakten, er det altid lejekontraktens bestemmelser der er gældende.